Flere misvisende udsagn i DR program om vikinger

This post will come in English in the near future…

I forlængelse af tidligere blog om faktuelle fejl i DRs ”Danmarks Største Skattejagt”, viste en yderligere gennemgang af programmet, at der var flere misvisende udsagn. Således fortæller en af eksperterne, at vi ved at mindst tre vikingekonger blev dræbt ved en pil. Harald Godwinson nævnes, og eksperten konkluderer at man godt kan sige at vikingetiden sluttede med et pileskud. Såvel udsagnet om pileskud samt vikingetidens afslutning er dog meget usikre.

DR værten giver desværre ikke eksperten lov til at fortælle hvem de to konger er udover Harald Godwinson. Den ene af de to andre er sandsynligvis Harald Blåtand, og muligvis er Knud Dana-ast den tredje som eksperten referer til.

  • Harald Godwinson – var angel-saksisk kong (og dermed konge i vikingetiden, men faktisk ikke viking), og der er en del tvivl om hvordan han døde ved Slaget ved Hastings. Historien om at Harald blev dræbt med pil kommer først frem cirka 30 år efter selve slaget. Der er faktisk mange versioner af hvordan Harald muligvis døde (se Wiki artikler), og således kan det ikke siges med sikkerhed at det var med et pileskud.
  • Harald Blåtand – der findes en saga historie om at Harald Blåtand bliver skudt af en pil i baglåret og efterfølgende dør af det i 986 eller 987. Ifølge sagaen skulle det være hans ærkerival og stormand fra Fyn, Palnatoke, som gør det.
  • Knud Dana-ast – ældre bror af Harald Blåtand som ifølge en saga bliver dræbt af en pil, imens Knud og Harald er på togt sammen.

Disse historier er således alle en del af sagaer og krøniker som ikke kan bekræftes med sikkerhed – hvilket eksperten burde havde omtalt.

At Slaget Ved Hastings i år 1066 skulle var afslutningen af vikingetiden er også et udtryk for at simplificere historien overfor seerne. Hvorfor ikke fortælle at ny forskning og viden igennem de seneste år har gjort at flere historikker taler om, at vikingetiden lige så godt kan betegnes som sluttet 40 år senere dvs omkring år 1100. Der er således uenighed blandt eksperterne, på baggrund af:

  • I år 1069 lykkes en dansk invasion af England ved kortvarigt at erobre York. Efterfølgende bliver den danske hær jaget på flugt, men forlader først England da englænderne betaler danskerne en sum penge (dette er præcis kendetegnende for hele vikingetiden).
  • I år 1085 samles den danske flåde mhp at invaderer England. Den sejler dog aldrig, dels pga trusler fra syd for Dannevirke og dels fordi Kong Knud IV døde under et oprør mod ham. Men tanken og planerne om at invadere England ligesom i de foregående 200 år er kendetegnede for vikingetiden.
  • I slutningen af 1090’erne hærger den norske kong Magnus i det Irske Hav, og det lykkes ham kortvarigt at indtag Dublin i år 1102-1103.

Det lykkes således DR mere at få formidlet myter end videnskab – og det burde havde fremstået som en personlig betragtning da eksperten konkluderer overfor seerne: ”Vikingetiden sluttede med et pileskud.”

Referencer:
https://en.wikipedia.org/wiki/Harold_Godwinson#Death
https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Hastings#Death_of_Harold

https://en.wikipedia.org/wiki/Harrying_of_the_North
https://en.wikipedia.org/wiki/Canute_IV_of_Denmark
https://en.wikipedia.org/wiki/Magnus_Barefoot

Source: Compiled and written by AllThingsViking (August 23, 2015)

Tagged with: , , , , , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*